Resume:
Tekst 1: Børns mundtlige legekultur.
Hvorfor skal pædagogen interessere sig for børns leg med sprog?.
Børn tilegner sig sprog gennem den mundtlige legekultur og det er sprogglæde og fællesskabet med andre børn, der er drivkraften.
Sprog bruges i fortælling, leg, gåder, rim/remser osv., derfor har pædagogen og institutionen, stor betydning for udviklingen af kulturelle kompetencer.
Sprog, fortælling og mundtlig leg:
Det at beherske sprog og tale, er færdigheder der giver indflydelse og magt i samtale og diskussion med andre.
Disse færdigheder tilegnes i samspil med andre og i legekulturen har fortællingen en central betydning.
Det er fortællinger som har talrige former, feks. hverdagsfortællinger, eventyr, gyserhistorier, vittigheder osv.
De mundtlige fortællinger varierer i længde, indhold, funktion og stil. Men i mundtlig leg bruges sprogets ekspressive og æstetiske potentiale.
Gåder og gådevitser.
Gåder: er brugt i flere tusind år. Den har en spørgsmål-svar-formel som er enkel, fleksibel.
Idag bruges gåder primært blandt mindre børn, men generen holdes levende.
Eks.: Den har fire ben , men kan ikke gå? En seng
Børn lærer hurtigt formlen, men kræver sproglig viden, logisk sans, fantasi og viden om verden.
Gådevitsen: er den mest udbredte gådeform idag, men adskiller sig fra gåden, ved at fortælleren giver "svaret"
Eks.: Hvor mange indianere kan der være i et træ? En hel stamme
Hvilke bogstaver kan svømme?Nèr (ænder)
Gådevitser stiller større krav til sprogets tvetydigheder og forståelse af humor og derfor mere egnet til større børn.
Gyserfortællinger.
I gyserfortællinger ligger der en forventning. Det er en historie hvor der sker noget uhyggeligt, men hvornår det sker ved vi ikke.
Der er også en forventning til hvornår gyserhistorier fortælles og hvad de indeholder, hvordan de ender.
Nogle gange opløses spændingen i en parodi og udløser latter, andre gange ender de uhyggelige.
"Alle børnene"-generen.
Legekulturen har periodiske diller. En af dem dukkede op i 1990, det var "alle børnene..." generen.
Genren er kort og opbygget i tre sætninger. Der beskrives en egenskab/handling, så en norm (alle børn), derefter undtagelsen,
f
F.eks. Alle børn er tykke- undtagen Lykke- hun er en af de tykke.
Genren har råstof og temaer fra virkeligheden, men børn skaber et rum, hvor de leger med sproget.
Børn udforsker genren, og udvikler længere eksempler, men bruger overdrivelsen som virkemiddel.
I denne genre kommer også tabuiserede emner og "det vi ikke taler om" til udtryk.
Parodier.
Parodier er at gøre grin med noget. For at en parodi giver mening, skal man kende den eller det, der bliver lavet en parodi om/af.
Rim og remser.
Rim og remser har en enkel og markeret rytme, og bruges helt fra den spæde alder, som kommunikation mellem voksen/barn.
Kommunikationen med småbørn har rytmisk præg, gentagelser og svar-gensvar, det gør rim/remser til god mundtlig legekultur i samspil med småbørn.
Rim/remser er en meningsfuld aktivitet, der inspirerer børn til selv at lege videre med sproget.
Pædagogers betydning for 6-12 åriges legekultur i institutioner.
Pædagogen må i sit daglige arbejde afveje og overveje de forskellige aldersgruppers udforskning og eksperimentering med sproget.
Det kræver indsigt i børns legekultur, hvornår man skal gribe ind og støtte og hvornår det er bedst at vende det døve øre til.
Men vigtigt er det at pædagogerne er aktivt deltagende, så børnene får rum og lyst til at udfordre sig selv og hinanden, til at udvikle den mundtlige legekultur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar