Resume 2: At skabe antropologisk viden om børn

Resume:
Tekst2:  At skabe antropologisk viden om børn.

Antropologisk børneforskning bliver anskuet, som en videnskablig diciplin, som både er rettet mod børnene men også de sammenhænge de indgår i.
At skabe forståelse for det enkelte barn og grupper af børn,
Antropologien er optaget af at forstå kompleksiteten ved menneskelig sameksistens, forståelse for sammenhængen mellem børns handlemuligheder, opfattelser, vækstbetingelser og relationer.
Feltarbejde er en forskningsstrategi, hvis hensigt er at afdække, barn, børns og kontekst i hverdagens praktiker.
Feltarbejde er en etnografisk metode der bruges til at skabe antropologisk viden om børn.

Feltarbejde.
Et feltarbejde kan strække sig over flere år, det langsigtede arbejde er vigtig, for at blive accepteret og opbygge relationer til de mennesker, man studerer
Ophold over længerer tid, giver indsigt i mønstre, man bliver fortrolig med roller, rutiner, sprog osv.
Interviews og spørgeskemaer giver ikke en indsigt, der er i harmoni med praksis, fordi mange handlinger i hverdagen ikke altid er styret af bevidste handlinger og derfor ikke kommer til udtryk i det sagte ord.

Når man laver feltarbejde, er kunsten ikke kun at forstå de mennesker man laver undersøgelser om, men også de omstændigheder og den hverdag de er en del af.
For at kunne arbejde i en felt, må man prøve at forstå, den virkelighed feltarbejdet foregår i.
Feltarbejde er en kombination af deltagelse i andres menneskers liv, samtiddig med observation og systematisk refleksion over det iagttagede.
Det giver en dobbelthed, man skal prøve at forstå andres handlinger og opfattelser, samtidig med at man skal have en analytisk distance til det, man observerer.

Feltarbejde som refleksiv tilstand.
Som feltarbejder er det umuligt, kun at holde distance i undersøgelsen. Man vil ved sin deltagelse, altid blive berørt af positive og negative stemninger.
Samspillet i den rolle man får ved sin deltagelse i felten, vil sløre grænsen mellem subjekt og objekt i situationen, hvor ens egne menneskelige forudsætninger og værdier bliver udfordret og sat i spil.
Det empiriske forskningsmateriale bliver til i relation mellem forsker og forskningsobjekt.
Specielt er det tydeligt i studie  med mindre børn.
For at forstå børns hensigter, er det umuligt ikke at tolke. Der sker meget på en gang.
Det sagte ord, er ofte det , der bliver lagt vægt på.
De højtråbende børn, dem der bliver lagt mest mærke til. Der er fare for at overse børn, der ikke gør opmærksom på sig selv.
Forskeren skal i videst mulig omfang være opmærksom på at ens egen  sym-og antipartier spiller ind på ens tolkninger.
Forskeren skal være opmærksom på, at sociale, politiske, kulturelle, faglige og kønslige forudsætninger, har betydning for de relationer, der opbygges til informanterne og for den viden forskeren har.

Et vilkår i forskning processen, specielt med børn, er ens egen viden og opfattelse af børn.
Vi fortolker barnelivet udfra vores egen empiri.

Om konstruktionen af et børneperspektiv.
Begrebet børneperspektiv og børnekultur, står idag centralt i forskningsdebatten.
At observere og lytte til børn, giver ikke forskningen et objektivt billede, af børns perspektiv, men forklarer børns forskellige opfattelser, set i lyset af de omgivelser, de lever i og samspillet med andre mennesker.
Børn i den antropologiske forskning er ikke bare børn, men børn i bestemte kontekster.

Analyse af kontekst.
Kontekst er forbindelser, der opfattes som relevante for det fænomen der udforskes.
Bedømmelsen af relevans, beror på de teoretiske indfaldsvinkler, der har inspireret til undersøgelse.

Kontekstbegrebet gøres sjælden til genstand for diskussion.
Man observerer f,eks. børn i samspil, men synes måske ikke det er så relevant, at diskutere, om de fysiske og sociale rammer, har betydning for legens tema og relationer mellem børnene.
Kontekst er det der gør etnografiske undersøgelser særskilt fra antropologiske.

Antropologiens viden om børn.
Antropologiens væsentligste bidrag til børneforskningen, ligger i at udforske forbindelser mellem barnet og dets kontekst.
Det antropologiske perspektiv er rettet mod børns måder, at forme indsigter og handle adækvat på.
Børn opfattes og fortolkes i aktivt samspil  med hinanden og voksne.
Den viden børn giver udtryk for, er en kilde til forståelse af deres liv og barndommens betingelser.